Linear video editing, på dansk “lineær videoredigering,” er en ældre metode til redigering af videoindhold, hvor klip og sekvenser redigeres i en fast og sekventiel rækkefølge. I modsætning til moderne, digitale redigeringsmetoder (non-linear video editing), er denne form for redigering præget af en bestemt arbejdsgang, hvor materialet skal redigeres fra start til slut. Metoden blev primært brugt i æraen før digital teknologi, og selvom den ikke længere er standarden i branchen, spiller den en vigtig historisk rolle og danner grundlaget for mange af de teknikker, der anvendes i dag.
Hvordan fungerer lineær videoredigering?
Den lineære redigeringsproces indebærer brugen af flere videobånd, som afspilles og optages fra én maskine til en anden. For at redigere en video lineært, har man brug for mindst to videomaskiner – én til afspilning og én til optagelse. Afspilleren afspiller originalmaterialet, mens optagemaskinen optager det endelige produkt. Hver gang en ændring skal foretages, skal redigereren finde det præcise sted på kildematerialet og optage det på det rigtige sted i målmaterialet. Dette betyder, at redigering skal ske i den rækkefølge, som videoen skal afspilles, hvilket kan gøre processen tidskrævende og begrænsende i forhold til kreativ fleksibilitet.
En typisk arbejdsgang kunne involvere følgende trin:
- Klipvalg: Udvælgelse af de klip, der skal bruges i slutproduktet.
- Rough Cut: En grov sammenklipning af de udvalgte sekvenser.
- Finpudsning: Justering af klip, tilføjelse af effekter og lyd.
- Endelig sammenklipning: Optagelse af hele sekvensen til et slutprodukt.
Denne sekventielle proces betyder, at hvis man ønsker at ændre noget i begyndelsen af videoen, kan det kræve, at man skal redigere det hele om fra den pågældende ændring og fremad.
Udstyr til lineær videoredigering
Til lineær redigering bruges båndbaserede enheder, som f.eks. VHS-afspillere, Betacam-maskiner eller U-matic-båndmaskiner. Båndene er typisk magnetiske og kan derfor optages på flere gange, men de slides også ved brug, hvilket kan forringe kvaliteten af videoen. Derudover kan ekstra udstyr som lydmiksere og special effects generators (SEG) anvendes til at tilføje lyd og effekter til redigeringen. En typisk redigeringsstation kunne derfor være ganske omfattende og krævede betydelig plads og teknisk viden for at kunne håndtere de forskellige maskiner og udstyr korrekt.
Fordele og ulemper ved lineær videoredigering
Fordele:
- Simpel struktur: Fordi redigeringen sker i en fast rækkefølge, er det let at forstå arbejdsprocessen.
- Stabilitet: Maskiner og udstyr til lineær redigering er ofte robuste og kan klare lang tids brug uden behov for større vedligeholdelse.
Ulemper:
- Manglende fleksibilitet: Det er svært og tidskrævende at ændre noget i det allerede redigerede materiale, da man skal spole frem og tilbage på båndene.
- Tidkrævende proces: Lineær redigering tager typisk længere tid end non-linear redigering, især hvis der skal foretages mange ændringer.
- Begrænset kreativitet: Det er ikke let at eksperimentere med forskellige redigeringer og klipninger, da processen er bundet til en fast rækkefølge.
Overgangen til non-linear video editing
Overgangen fra lineær til non-linear video editing (NLE) kom med digitaliseringens fremkomst i 1980’erne og 1990’erne. Non-linear redigering giver mulighed for at klippe og ændre sekvenser i vilkårlig rækkefølge og giver dermed større kreativ frihed. NLE-software som Adobe Premiere Pro, Final Cut Pro og Avid Media Composer har i dag erstattet de traditionelle båndbaserede metoder og giver redigereren mulighed for nemt at eksperimentere med klip, tilføje effekter og ændre lydspor, uden at skulle bekymre sig om lineære begrænsninger.
Hvornår bruges lineær videoredigering i dag?
Selvom lineær videoredigering stort set er blevet erstattet af NLE-metoder, bruges det stadig i visse niche-situationer. For eksempel kan live-tv-produktioner og nyhedsudsendelser stadig bruge lineære redigeringsmetoder, fordi det kan være hurtigere at klippe og sende materiale direkte fra bånd til udsendelse uden at skulle konvertere og indlæse det i et digitalt redigeringssystem. Desuden kan det bruges i undervisningssammenhæng for at demonstrere den historiske udvikling inden for videoredigering.