BITC (Burnt-in Timecode), også kendt som “burnt-in TC”, refererer til en type tidskode, der permanent indlejres i billedet på en video. Denne tidskode vises som et sæt tal, normalt i bunden af billedet, som tæller sekunder, minutter, timer og frames. BITC bruges ofte i videoredigering, produktion og postproduktion for at synkronisere og lette arbejdet mellem forskellige trin i produktionsprocessen. Det giver en visuel reference til videomaterialet og hjælper med at holde styr på specifikke tidssegmenter i klippet.
Hvad består en tidskode af?
En tidskode er en måde at angive tid på, som er specifik for medieproduktion. Normalt opdelt i fire enheder:
- Timer – Timer indikerer, hvilken time i videoen du befinder dig.
- Minutter – Dette viser det nøjagtige minut i timen.
- Sekunder – Hver tidskode indeholder sekunder for præcis tidssporing.
- Frames – Da videomateriale typisk består af en sekvens af billeder (frames), vil tidskoden også vise, hvilken frame du befinder dig på inden for et sekund.
For eksempel kan en tidskode se sådan ud: 01:10:45:12, hvilket betyder, at videoen er på 1 time, 10 minutter, 45 sekunder og 12 frames.
Hvorfor bruge Burnt-in Timecode?
BITC er særligt nyttigt i flere sammenhænge:
- Synkronisering af lyd og video: Når flere kameravinkler eller lydspor optages separat, er det nødvendigt at kunne synkronisere dem nøjagtigt. Ved at have en synlig tidskode på videoen kan redigeringsholdet nemt finde de præcise punkter, hvor lyd og billede skal matches.
- Feedback og revisioner: Under revisioner og feedbackprocesser kan producenter, redaktører og klienter nemt henvise til et bestemt tidspunkt i videoen ved hjælp af den synlige tidskode. For eksempel, hvis der skal foretages en ændring på et specifikt tidspunkt i videoen, kan de angive den eksakte tidskode, hvilket gør kommunikationen og ændringerne mere præcise og hurtigere at udføre.
- Arkivering og opbevaring: BITC bruges ofte, når der produceres en arbejdeskopi eller en foreløbig version af en video. Selvom det brændte tidskodefelt vil være en del af den eksport, der ikke nødvendigvis bruges til den endelige udsendelse, hjælper det med at dokumentere versioner af videoen og holder orden på tidssegmenter for specifikke klip.
- Retssager eller undersøgelser: I situationer, hvor en video bliver brugt som bevismateriale eller skal analyseres nøjagtigt, kan en brændt tidskode sikre, at alle parter arbejder med præcis samme version og referencepunkter. Det forhindrer fejl i tolkningen af, hvor i videoen vigtige hændelser sker.
Hvordan adskiller BITC sig fra andre tidskoder?
En tidskode kan generelt optræde på to måder i en videoproduktion:
- Embedded Timecode (indlejret tidskode): Denne form for tidskode er ikke synlig for seeren, men er gemt som metadata i videofilen. Når du arbejder med redigeringssoftware som Adobe Premiere eller Final Cut Pro, vil programmet vise den indlejrede tidskode som en del af brugergrænsefladen.
- Burnt-in Timecode (brændt tidskode): Som navnet antyder, er denne type tidskode permanent synlig i selve videoen. Den er visuelt “brændt” ind i hver frame af videoen og kan ikke fjernes, medmindre man klipper eller dækker over den del af billedet.
Den væsentlige forskel er altså, at BITC altid er synlig for seeren, hvorimod embedded timecode kun er tilgængelig for dem, der arbejder med den i et redigeringsprogram.
Hvornår bruges BITC?
BITC er ofte brugt i produktioner, hvor flere trin og samarbejdspartnere er involveret, eller hvor præcis timing er afgørende. Nogle eksempler inkluderer:
- Redigeringsudkast: Når redigeringer er i gang, bruges BITC ofte i udkast af videoerne for at give redaktørerne og klienterne en klar reference til specifikke sektioner. Dette gør det lettere at diskutere ændringer eller foreslå forbedringer uden risiko for forvirring omkring nøjagtige tidspunkter.
- Dokumentarfilm og nyhedsproduktion: I disse tilfælde, hvor der måske arbejdes med mange timers optagelser, giver BITC mulighed for nemt at identificere de vigtigste øjeblikke i materialet og henvise til dem under diskussioner eller for at lave præcise klip.
- Arkiverede optagelser: Nogle gange, når gamle eller historiske optagelser arkiveres, vil der blive tilføjet en tidskode for at sikre, at originalens længde og struktur kan spores.
- Postproduktion: I dette trin er BITC ofte til stede i work-in-progress versioner af videoklippene, da det gør det muligt for redigeringshold og andre samarbejdspartnere at referere præcist til bestemte sekvenser, selv hvis der stadig er tale om ufærdigt materiale.
Hvordan tilføjes BITC?
For at tilføje en BITC til en video, vil en redaktør normalt bruge professionel software som Avid, Adobe Premiere eller andre redigeringsværktøjer. Disse programmer har funktioner, der tillader indlejring af en tidskode som en del af videofilen.
Fremgangsmåden for at brænde en tidskode ind i videoen indebærer ofte:
- Oprette en ny sekvens i dit redigeringsprogram.
- Indstille tidskodeparametre: Dette kan inkludere at vælge format for tidskoden, fx om den skal tælle op fra 00:00:00 eller følge en specifik tidslinje fra optagelserne.
- Placer tidskoden på billedet: Dette kan gøres i bunden, toppen eller andre steder afhængigt af, hvad der passer bedst til projektet.
Redaktøren kan derefter eksportere en version af videoen med denne tidskode brændt ind som en visuel del af billedet, der forbliver, uanset hvilken medieafspiller videoen vises på.
Begrænsninger ved BITC
Selvom BITC er nyttigt i mange sammenhænge, er der også visse begrænsninger:
- Permanent synlighed: Den største ulempe er, at tidskoden ikke kan fjernes fra videoen, når den først er brændt ind. Det betyder, at den ikke er egnet til den endelige udsendelse eller det færdige produkt, hvor seeren ikke har brug for at se tidskoden.
- Visuel forstyrrelse: BITC kan være distraherende eller uæstetisk i det endelige materiale, hvis ikke placeret omhyggeligt, da det vil dække dele af billedet.
- Ikke fleksibel: Hvis tidskoden er forkert, eller der er sket fejl under produktionen, kan det være svært eller umuligt at ændre det, når først videoen er eksporteret med BITC.